søndag den 11. juli 2010

Det tordner og endelig kan jeg tænke igen :-)

...og det der indlæg jeg har haft liggende som kladde i et halvt år, er endelig fyret af....

Og nu vi er ved opskrifterne kommer lige en mere, der er lidt  mere egnet til årstiden...


Hæklet sommerhat – en grundopskrift

Størrelsen 2 år, 8 år eller voksen, kan bestemmes undervejs

Garn Helårsgarn (2, 2, 3 ngl) eller 2 tråde alm tynd bomuld nr 8. Alt kan bruges men tænk på hvad der er rart i varmen. Jeg anbefaler bomuld, hør, mælkegarn eller blandinger.

Hæklenål 4½ eller hvad du synes passer, bare pas på det ikke bliver for stramt.

Opskrift Slå op og hækl 6 lm til en ring og slå 10-12 nye fm op omkring ringen (afhængig af garnets tykkelse – ringen skal være fyldt).
Begynd nu udtagningerne på alle omgange, fordelt således: på den første omgang i hver 2. maske, derefter i hver 3., hver 4., hver 5. osv.
Ryk udtagningerne lidt for hver omgang, så arb forbliver rundt. Hvis udtagningerne laves lige oven i den forgående bliver arb kantet.
Når arb måler 12 cm Ø, 14 cm Ø eller 19 cm Ø hækles lige op, til pullen kan hvile over ørerne, ca 9-10 cm i alle str.
Skyggen laves, til piger ved at tage ud i alle masker på omgangen, til drenge ved at tage ud i hver anden m på omg., og derefter hækle fm videre 4-7 cm, efter smag og garnmængde.
Slut pigemodellen af med en omg krebsemasker.

Teenage-økologi?????



Jordbærhue til teenagere....

3 tråde strømpegarn i rød og grøn

p 5½

strikkefasthed: uvasket 15½m = 10 cm

slå 72 m op med rød, strik første p r fra vr siden, herefter glat. 1.m løs af.
På p 6-10-14-18-22 (start v 10.p hvis kanten skal rulle) strikkes grønne lus med 3 m imellem – forskudt på 10 og 18.
På p 24 laves 6 indt, ved at strikke 2r sm lige efter hver 3. lus.
Disse indt laves på alle retp resten af arb.
Der laves 1 p med lus mere, men på denne afpasses lusenes placering med indtagningerne.
Herefter strikkes den grønne top, ved at strikke en m grøn både før og efter den lus der ligger oven i indt. på alle p. (ikke flere lus) efter 5 p er der udelukkende grønne m.
Når der er 6 m tilbage vælges en af flg afslutninger:

  • træk tråden gennem alle m. hæft ender og sy sammen midt bag. Lav en stor grøn pompon til toppen og hæft den ekstra godt fast, så den ikke vipper.
  • Strik 2 r sm og strik derefter de 3 m som hestetømme 4-6 pinde, som stilk. Hæft ender og sy sammen midt bag.

Strik evt. øreklapper på ved at samle 14 m op med rød, der hvor der bliver 6 m hen til bagsømmen. Strik glat 4 p, herefter strikkes 2 m sm i beg af hver p til der er 3 m tilbage. Disse strikkes som hestetømme 28 p eller til ønsket længde. Slut evt. med lille rød pompon.
Strik den anden øreklap magen til.
Hæft ender og pres.

© Tvilling Design - 22644055

mandag den 12. oktober 2009

Efterårsferie kuller???

Det er sådan en lidt underlig dag i dag: mandag i en efterårsferie hvor det meste kommer til at gå op i logistik - 5 afleveringer og 7 afhentninger, fordelt over det meste af ugen. Dragerne svinger mellem utålmodighed, mandags-hyper, ugidelighed og beklagelser over mangel på legekammerater.

Jeg venter bare... og søger, læser, leder, venter, venter, venter og undres så pludselig over en dræber-mail med besked om at de ikke engang gider se mig til samtale :-( så meget for forudgående besøg, velformuleret ansøgning og gode mavefornemmellser - bah!!!


Håber den anden ansøgning får en bedre modtagelse.


Imens kan jeg så brænde lidt mere ventetid af på at lege med Googles oversætter... Har ikke erfaring med hele tekster, plejer kun at bruge den til enkeltord... og det udviklede sig så til et grineflip af de bedre.
For sjov får du også muligheden for at grine med, og hvis du kan se det komiske i at en strikkeopslåning kan blive til en valgkamp, ja så er vores humor nogenlunde på bølgelængde :-)


Originalen er hentet her


Sidelæns Curly Fries Vest Det gode ved denne stilfulde, alsidige vest er, at eftersom det er strikket sidelæns, man strikker det til at passe din størrelse. Når du kommer til, hvor din ærmegab er, du begynder ærmegab virkelig så enkelt! Fordi det er strikket på denne måde, vil dette mønster snakke dig gennem konstruktion i forhold til at give konkrete tal.
Materialer: Blossom af Noro (farve # 12, der anvendes til prøve): 6 fed for store, færre til andre størrelser
USA størrelse 10,5 nåle (24 cirkulære eller 14 straight)
Målebånd
Stitch markører
Mønster Forkortelser:
CO = Slå
BO = Bind off
PM = sted markør
Sts = masker
DI = Double Stigning. Arbejde en fordobling på denne måde: at gøre en regulær stigning (strikkes ind i fronten og bagsiden af søm), men i stedet for at løfte det ud af den venstre nål, man strikker på fronten af den maske igen, og løft den ud , hvorved tre masker ud af en.

Strikkede stemmer på: strikke en maske uden at løfte det ud, og placere den maske, du lige har lavet på den venstre nål.
Instruktioner: Med størrelse 10,5 nåle, CO 45, PM, CO 10 Række 1: Din første 10 masker (op til søm markør) vil oprette din krøllede skåle. Har en dobbelt stigning (DI) i hver af disse 10 m. Slip markør og strik til enden af rækken.
Række 2: Strik
Række 3: BO alle masker før markør (29 masker; en tilbage før markør), slip markør, strik til enden af rækken.
Række 4: Strik
Række 5: Strik
Række 6: Strik, tænd dit arbejde, og ved hjælp af strikkede stemmer på, stemmer på 9 m. Gentag rækker 1-6 i 3 inches, så CO 12 m ved hals kant (modsat den krøllede frites ende). Arbejde, indtil du når dine personlige skulder bredde. Bind-off så mange masker som ønsket for ærmegab. Jeg bundet rabat på 25, kan nogle foretrækker en dybere / længere ærmegab. Du kan finde dit nummer af masker ved at måle fra toppen af din skulder, hvor du vil have din ærmegab til ende, og derefter lægge målebånd om en fast del af din strikning og tælle, hvor mange masker, der tager. Fortsætter i mønster, strik indtil bredden af din ærmegab er gjort (min bredde var 4), så stemmer på det samme antal masker du bundet ud på at gøre ærmegab (dette gøres på den modsatte ende af jeres krøllede frites). Fortsæt på denne måde, gør dit "krøllede frites," for bredden af din ryg, indtil du når den modsatte ærmegab kant. Bind ud det samme antal masker, der anvendes på den tidligere ærmegab. Strik bredden på ærmegab (igen, og holder din "krøllede frites" going!), Og stemmer på det samme antal masker på vej ud til ærmegab. Strikke vesten front for så mange inches, som du gjorde på den anden vest front, standsning 3 korte af kanten. På de 3 mærke, at BO 12 m på hals kanten kamp i halsudskæringen på den modsatte vest frontsmækken. Din BO række bør falde sammen med en krøllet yngel binde start rækken for at få matchende kant fronter. BO alle m. Sy skuldersømmene. Weave i alle ender og nyd

søndag den 13. september 2009

UFO dag(e)

Det er på tide at få udryddet nogle UFOer...
Har (foruroligende) mange ting liggende, der bare lige mangler... at få hæftet ender, strikket 5 cm, et besøg af MonteringsÅge, hente et nøgle garn i kælderen, sy et foer eller noget i den dur.
Alle disse skal være ude af verdenen inden jeg ta'r til Fanø, for der skal power-shoppes :-)

Iiiiiiiiihhhhhhhhhh hvor jeg glæder mig.

mandag den 7. september 2009

Ro i lejren

De 2 store er sendt afsted på lejrskole, til hhv. Falster og Sønderjylland, det giver unægteligt en anderledes ro i huset - må huske at nyde freden :-)

torsdag den 3. september 2009

En gammel opskrift er blevet støvet af

Jeg skulle oversætte en gammel stikords-opskrift på en Muffinhue til den pakke jeg skal sende til Tyskland.
Nu er den både korrekturlæst (tak Christine) og rettet OG oversat til engelsk.
Den får så også lov at være med her og på Ravelry :-) mest for sjov

Billedet kommer en anden dag


Muffinhue – voksen


Strikket af 2 tråde tyk uldgarn på p 7.


Brødfarve: 48 m, rib 2r 2vr, 12 pinde.


Glasurfarve:

1. Udtagninger i alle m og alle mellemrum til 144 m.

2. r på vr-siden

3. 3r, 2r sm, hele pinden

4. vr på vr-siden

5. r

6. vr

7. 2r, 2r sm, hele pinden

8. vr

9. 1r, 2r sm, hele pinden

10. vr

11. r

12. vr

13. r

14. vr

15. 2r sm, hele pinden

16. træk garnet gennem alle m. Hæft og sy sammen midt bag.

Lav en pompom i Kirsebærfarve og sy på toppen.



Cup cake hat – adult (or, if you put a pillow inside, a gigantic pincushion)


”THE BREAD”

Knit in 2 threads ”Eskimo” – needles 7 mm.

48 stiches in double ribbing: k2, p2. 12 rows.

cut yarn


“THE ISING”

Next yarn is 1 thread mohair and 1 thread “natura”

Stockinette stich

Row 1 Increase to 144 stiches – inc 1, M1

R 2 Knit all from the wrong side

R 3 *k3, k2tog* repeat

R 4 Purl all

R 5 Knit all

R 6 p

R 7 *k2, k2tog* repeat

R 8 p

R 9 *k1, k2tog* repeat

R 10 p

R 11 k

R 12 p

R 13 k

R 14 p

R 15 *k2tog* repeat

R 16 pull thread through all stiches. Cut yarn, long enough to sew together in the back.

Make a cherry-pompom to sew on top.

© Tvilling Design


mandag den 31. august 2009

Der kom en pakke...

...med en masse guf - strikkeguf! Fra England... og nu skal jeg så have kostet en pakke afsted til Tyskland... Den er næsten færdig - jeg skal bare lige... have syet et par stikninger og knaphuller og have omforfattet en hueopskrift til tysk eller engelsk - piece of cake :-S

Nå, - men her er billederne af det jeg fik:

Pakken kom samme dag, som jeg havde fået besked om at jeg har søvnapnø. Egentilg var det rart at få det afklaret, men samtidig også fustrerende, fordi - hva' så? Hvor stor gene bliver papnæsen? Får jeg det nu også bedre? Får mine unger det også engang? ??? ??? Så det var en god opmuntring der lå der ved døren og ventede - Tusind tak for din gennemtænkte pakke, Jennifer!

søndag den 30. august 2009

Børnevest med bryderryg i nevercont




Garn: 3 ngl Regia Kaffe Fassett Exotic Easter, (forbrugt 125 gram)

Str 4-5 år

Pind 3mm rundpind

Strikkefasthed: 20m x 40 p i retstrik skal måle 12 cm DIAGONALT.


Slå 20 m op og strik alle m ret til der er 20 retriller.

Luk IKKE af, men slå 20 nye m op ved siden af, og strik igen til der er 20 retriller.


Når der er 5 firkanter samles disse til en ring og der samles 20 m op på siden af den nærmeste firkant.

Denne firkant strikkes ”på den anden led” og strikkes sammen med en af de tidligere (de m der ikke blev lukket af, 1m pr. retrille).

Sammenstrikningen bliver pænest hvis 1. m på pinden efter sammenstrikningen tages vr løs af.

Vær opmærksom på at der på nogle af omgangene skal samles m VRANG op til nye firkanter!


Når der er 5 omgange firkanter, strikkes den flg omg således. 1 hel hvor der lukkes af! 1 hel, ½, 1 hel, ½ firkant.

De halve firkanter strikkes således:

Saml 20 nye masker op. Strik 2 m sm i den modsatte side af sammenstrikningen med tidligere firkant, hver gang der vendes. ½ firkant efterlader ikke masker til senere brug!


Nu strikkes 2 firkanter til hver strop. Beg ved et af de steder hvor der stadig er m (et sted for og et bag) slå 20 nye m op og strik en ny firkant herfra. Denne lukkes af og der samles m op langs siden. Næste firkant strikkes ikke sammen med noget undervejs. Når de 20 retriller er strikket samles 20 m op langs siden af den tilhørende firkant på modsatte del (for vs bag – og omvendt) og disse strikkes sammen samtidig med at der lukkes af.

Den anden strop strikkes på samme måde.


Der hækles en omg fast m og en omg krebse m i begge ærmegab, halsudskæringen og forneden.


Der kan evt hækles blomster af restgarnet (til at sy på der hvor alle firkanterne mødes) hvis et mere feminint udtryk ønskes.

Blomster hækles på flg. måde:

5 lm samles til en ring med 1 km.

I denne ring hækles 5 kronblade, (husk at lade enden af garnet løbe med rundt, så den kan bruges til at trække midten af blomsten sammen med bagefter)

Kronblad: 3 lm, 1 dobb stm, 1 stm, ½ stm, 1 fm.

mandag den 3. august 2009

En hveps kom i vejen...

... og nu, 4 timer senere, har jeg stadig ondt i min lillefinger - ØV.

I dag har vi "trænet tog", Lasse og Mor. Han skal begynde i skole i næste uge, og skolevejen herfra er altså med 2 forskellige tog. Han er bare så sej og har fuld kontrol over "standard turen". Nu skal vi så bare have afprøvet et par af alternativerne, så han ikke behøver gå i panik hvis det ene tog er forsinket... Han er bare SÅ klar til skolen :-)

Dette var så også dagen hvor jeg fik mine swap-venner. Jeg får en pakke fra England og skal sende en til Tyskland - glæder mig allerede.

Nu vil jeg kaste mig tilbage i sofaen og læse bogen færdig - jeg kan alligevel ikke strikke med den hvepse-pølse-finger :-(

lørdag den 18. juli 2009

En facebookstatus er for lidt...

og jeg syntes på et tidspunkt at en blog var for meget - men det bliver så en periodisk blog, for indimellem synes jeg der er noget der trænger sig på, noget der vil ud - og det må det så komme her.
Lige nu er det ferietid - det er både godt og skidt.
Godt fordi 12 dage i campingvognen er fedt, bare fordi vi havde lyst til at blive der. Fordi vi ikke hele tiden skal nå noget... og det vi skal nå er noget vi gider.
Skidt fordi der er en faldende tendens i antallet af søge-egnede jobs - men whatever, så behøver jeg ikke at have dårlig samvittighed over at være gået i ferie-mode sammen med familien :-)